Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for køb af varer og tjenesteydelser hos Harmoniske Unger

Generelle oplysninger

Harmoniske Unger v/ Mette Carendi

Enkeltmandsvirksomhed
CVR: 32511856
Orehøjvej 29,
4320 Lejre
Danmark
mette@harmoniskeunger.dk
Tlf: 25300949
Etableret i 2009.

Betaling

Digitale bøger: Alle priser er, ved levering i Danmark, gældende udsalgspriser inkl. moms. Fysiske bøger: Den angivne pris er den vejledende udsalgspris inkl. moms.

Betaling på www.harmoniskeunger.dk foregår via ePay eller bankoverførsel. Efter du har lagt dine varer i indkøbskurven og går til kassen, bliver du videresendt til ePays betalingsmodul. Her kan du betale med Dankort. Ved køb med ePay, trækkes beløbet med det samme og overføres til ePay – og når varen er afsendt fra Harmoniske Unger, trækkes beløbet fra ePay.

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs hvorfor 

Priser

Alle priser er, ved levering i Danmark, gældende udsalgspriser inkl. 25 % moms.

Leveringstid

Harmoniske Unger tilbyder levering med Post Danmark. Fysiske varer (f.eks. bøger) sendes inden for 1-3 hverdage, efter ordren er modtaget.

Digitale produkter (f.eks. online foredrag og online kurser) leveres via en e-mail, som indeholder et download-link. Leveringstiden for digitale produkter er ca. 10 minutter, afhængigt af, hvor hurtigt e-mailen når frem til din mailboks. Du modtager først din ordrebekræftelse på e-mail og derefter en ekstra e-mail, som indeholder et link, hvorfra du downloader dit produkt.

Virtuelle produkter (bestilling og betaling af konsultationer online) leveres til den aftalte tid. Når du har købt en eller flere konsultationer hos Harmoniske Unger, vil du blive kontaktet af Mette Carendi for at aftale, hvornår din konsultation/er skal afvikles. 

Leveringsomkostninger

Leveringen af digitale produkter er gratis. Bemærk, at du udelukkende køber brugsret til personligt brug, og at du ikke må sælge eller på anden måde videreformidle materialet. Levering af fysiske varer (f.eks. bøger) sker med Post Danmark til gældende takster.

Forbehold for prisfejl, udsolgte varer mv.

I tilfælde af prisfejl, udsolgte eller udgåede varer, tastefejl eller force majeure forbeholder Harmoniske Unger Forlag sig ret til helt eller delvist at annullere aftalen eller udskyde leveringen. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Harmoniske Unger Forlags kontrol, og som påvirker Harmoniske Unger Forlags muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Harmoniske Unger.

Der ydes ikke fortrydelsesret på digitale varer (fx e-bøger, foredrag eller kurser), såfremt download er påbegyndt.

For tjenesteydelser (konsultationer) løber fortrydelsesretten 14 dage fra din bestilling heraf – med mindre du vælger, at konsultationen skal afholdes inden de 14 dage er udløbet – i dette tilfælde ophører din fortrydelsesret, når du påbegynder konsultationen.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  1. har modtaget din vare (fysisk eller digitalt)
  2. har bestilt tjenesteydelsen via www.harmoniskeunger.dk
  3. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvist.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give Harmoniske Unger meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail til mette@harmoniskeunger.dk.

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst i dette dokument.

Du kan ikke fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give Harmoniske Unger tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varer/ydelser undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg (f.eks. en signeret bog)
  2. Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Harmoniske Unger Forlag
Orehøjvej 29,
4320 Lejre
Danmark

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Når du handler på www.harmoniskeunger.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Harmoniske Unger Forlag
Orehøjvej 29,
4320 Lejre
Danmark

Vi har brug for følgende information

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger fra dig:

Navn
Adresse
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Harmoniske Unger og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktør Mette Carendi har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på www.harmoniskeunger.dk er Mette Carendi.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til www.harmoniskeunger.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Harmoniske Unger har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Harmoniske Unger via e-mail mette@harmoniskeunger.dk. 

Ansvarsfraskrivelse

Harmoniske Unger kan ikke drages til ansvar for andet ifm. salg af varer og tjenesteydelser, end hvad der følger efter gældende relevant lovgivning.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Mette Carendi. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Forbrugerklagenævnet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 41 71 50 00
email: kfst@kfst.dk
http://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Forbrugerklagenaevnet/Klag-til-Forbrugerklagenaevnet

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

– Til Harmoniske Unger
– Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser
– Bestilt den
– Forbrugerens navn
– Forbrugerens adresse
– Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
– Dato