Det siger kunderne

Mette hjalp mig i en tid med maksimalt stress og uro på hjemmefronten til atter at vende hjem til mig selv og lytte til mit eget indre. Det var en smuk og magisk rejse, hvor Mettes nærvær, indfølende person og skarpe bevidsthed gav mig lige præcis det, som jeg havde brug for, for at komme nogle lag dybere på det givne tidspunkt.

Sofie

linje Harmoniske Unger

 

Det bedste vi har gjort for vores datter og for hinanden er at lytte til Mettes foredrag!

Vores datter på ti måneder har fra start været svær at få til at sove. Vi har brugt mange lange dage og nætter på at spadsere med barnevogn, gynge slyngevugge, amme i søvn, hjertelydsbamse, vugget i arme, hoppet på pilatesbold osv osv. Vi er blevet foreslået “søvntræning” som “godnat og sov godt” og “sov igennem uden gråd”, men har været enige om, at det ikke var noget for os.

I min Google-søgning støder jeg på harmoniskeunger.dk og først tænker jeg, at det er for “barfodsindianer” til os, men vi giver det en chance og hurra for det! Vores lille pige kan nu puttes uden diverse søvnstimuli, men blot med kærligt nærvær. Vi har fået vores voksentid igen og overskuddet til hinanden. Vi går fremtiden i møde med en masse redskaber til ikke at skælde ud i de udfordrende perioder, men rumme vores pige, hinanden og os selv.

Mette administrerer også en Facebook-gruppe hvor der er rigtig meget sparring og støtte at hente hos andre forældre og Mette svarer på spørgsmål. Enorm taknemmelighed herfra!

Charlotte Riedel

 

linje Harmoniske Unger

Jeg havde over en længere periode læst med på Mettes blog og brevkasse, og blev ret hurtigt klar over, at her kunne jeg finde svar på mange af mine frustrationer og bekymringer som mor og “opdrager”. Derfor meldte jeg mig med det samme til foredragsrækken, da det var muligt.

Jeg fik for fem år siden en temmelig hård start på moderskabet, med efterfødselsreaktion og ægteskabskrise og måtte efterhånden erkende, at bagagen fra min egen barndom havde det med at spænde ben for mig, i forhold til relationen til min datter. Jeg har været langt omkring i min søgen efter redskaber til at håndtere denne bagage og familielivet generelt, men jeg må sige at Aware Parenting principperne er det, der har givet bedst mening for mig!

Jeg har læst utallige steder, at det er vigtigt at kunne rumme sine børns følelser og har altid tænkt, at det da gav god mening, men hvad dælen stiller man op, når man gang på gang oplever at rummeligheden slipper op og den destruktive automatpilot sætter ind???

Hos Mette har jeg for første gang mødt en tilgang, der giver mig konkrete redskaber til at kunne arbejde med min egen psykiske heling, så jeg bedre kan rumme mine børn og støtte deres heling.

Og der er hverken tale om hippie-agtig laissez faire pædagogik eller elitære psykologi-forelæsninger, men ganske enkelt sund fornuft!!

Det bedste er, at der er fleksibilitet til at bruge “metoderne” så de passer til ens egen familie og eget temperament!

Julie Hirsch Bernhagen

 

linje Harmoniske Unger

Harmoniske Unger er en varm, intuitivt og ærlig tilgang til børn, som betyder, vi føler os trygge og kompetente igennem selv de svære udfordringer med vores børn. Vi elsker at rumme vores barn med kærlighed og forståelse. At Mette er en fantastisk formidler og en utrolig inspirerende person gør, at tilgangen er meget ligetil og værktøjerne meget nemme at forstå.

Morten og Mie Hermansen

 

linje Harmoniske Unger

Jeg er blevet meget bedre til at møde mine børn og rumme deres følelser, hvilket har resulteret i en kærligere og mere harmonisk dreng, samt færre konflikter, som er nemmere at håndtere for min mand og jeg. Der er lang vej endnu, men bevidstheden omkring det at møde mine børn – som Mette har lært mig – gør at jeg allerede er godt på vej.

Jeg er blevet bevidst omkring mine egne uforløste traumer, som mine børn konstant spejler sig i. Det er en kæmpe øjenåbner. Tænk sig, at man får børn, som konstant udfordrer en til personlig udvikling. Det er ganske fantastisk.

Pludselig forstår jeg mine børns signaler på en helt ny måde. Jeg forstår hvordan de bruger legen til healing og hvordan jeg kan hjælpe dem igennem legen. Dette er et helt fantastisk redskab, som jeg også bruger med stor glæde på mit arbejde.

Efter jeg er stødt på Mette, så har jeg ikke behov for de mange børneopdragelses bøger, som står på min bogreol. Bevidst forældreskab er for mig svaret på hvad jeg søger. Bedst af alt, så føles det helt rigtigt i min mave. Det er ganske fantastisk. Mette er så oprigtig og hjertelig, og hun brænder for at hjælpe børn og mennesker – det mærkes tydeligt.

Jeg er så taknemmelig for vores Facebook gruppe. Det er guld værd, at være i gruppe med andre, som har samme værdier.

Melanie

 

linje Harmoniske Unger

Jeg har fået viden til at kunne spotte hvad mine børns adfærd er udtryk for og forslag til hensigtsmæssige handlemønstre jeg kan bruge ift. de udfordringer jeg oplever og den mor jeg gerne vil være.

Konkret har det givet mig mere tryghed og ro, til at være i konflikter med mine børn og til at jeg hurtigere reagerer mere hensigtsmæssigt, når jeg er udfordret.

En gave jeg er glad for jeg gav mig selv, der gør at jeg går mere tilfreds i seng hver aften.

Stina

 

linje Harmoniske Unger

Kære Mette, jeg er nødt til at skrive til dig. Jeg var til dit foredrag i Århus – og endelig forstod jeg det med gråd, og jeg forstod at jeg havde gjort det forkert.

Vore fantastiske dreng på 3 år kæmper med rigtig mange ting og jeg har ikke formået at hjælpe ham, så vi har dagligt haft kampe, hvor han har skreget, grædt, kastede med ting, slået os og sagt voldsomme ord.

Med det samme vi kom hjem igår, da startede han med at blive rigtig vred og ked af det og gøre alle ovennævnte ting. Jeg lod ham blive vred, og til sidst blev han rigtig ked af det. Efter tre timers ‘kamp’ for vores lille dreng – så stoppede han selv med at græde og virkede meget mere harmonisk.

Af hjertet TUSIND TAK! I går gik der åbenbart et lys op for mig.

Det mest fantastiske er, at vi idag har haft en meget glad dreng, Når ting har gjort ham frustreret, så har han grædt istedet for at slå og kaste med ting. Tidligere idag bad jeg ham passe på han ikke skulle ramme sin lillebror – igår ville han flyve på mig og kaste ting efter mig. I stedet sagde han helt oprigtig: “Undskyld” og legede videre.

Jeg kan ikke kende min dreng. Jeg er helt mundlam.

Vi er igang med at heale traumer og arbejde med os selv. Tak fordi du fik mig til at forstå.

Af hjertet TAK!

Kærligst, en taknemmelig mor

 

linje Harmoniske Unger

Når jeg oplever konflikter med mine børn, vil jeg allerhelst løse dem kærligt, istedet for at ende i råberi og skæld ud. For at få endnu flere værktøjer til de kærlige løsninger, tilmeldte jeg mig workshoppen hos Mette. Workshoppen var intensiv, meget personlig og meget kærlig. Jeg fik en dyb indsigt i, hvad det er der tricker mig, når jeg ender med at skælde ud. Jeg har fået en plan for, hvordan jeg kan arbejde mere med det ligesom jeg har fået værktøjer til at håndtere konkrete udfordringer i forhold til mine børn.

Jeg elsker Mettes kærlige og holistiske tilgang til skæld ud og konflikter. På workshoppen skabte hun et rum af tryghed, kærlighed og god dialog blandt alle deltagerne. Mette har fantastisk indlevelsesevne og formår at forbinde sig med andre mennesker. Det giver hende en helt unik evne til at støtte mig i min process. TAK!

 Jeanette Kjeldgaard, mor til to og holistisk coach

 

linje Harmoniske Unger

Jeg synes, det er mega befriende at Mette deler egne oplevelser. Både de gode og dårlige. Det skabte (for mig) en meget tryg stemning, at hun var så ærlig og fortalte om sin egen fortid. Jeg føler et større overskud efter jeg er kommet hjem. Både i forhold til mand og børn. Fornemmer at jeg endelig er kommet dertil, hvor jeg kan tage en dyb indånding inden jeg reagerer på mine følelser. Det er en rigtig dejlig fornemmelse og jeg er sikker på, at Mettes workshop hjælper mig videre på min rejse til at komme tættere på mig selv. Det er jeg meget taknemmelig for. 

Meditationerne virkede også (overraskende) godt for mig. Jeg er stadig dybt imponeret over, at Mette kunne fornemme mig så godt. Det gjorde, at jeg følte mig meget tryg. Stemningen var super dejlig og jeg slappede af helt fra starten.

Christina, mor til 2

linje Harmoniske Unger

 

Det var en SUPER fed workshop. Det tog kegler, at Mette viste hvor præcist hendes intuitive arbejde er. Det var de fleste (inkl. mig) godt overraskede over. Fra at være associeret til at være dissocieret er enormt powerfuldt når man skal arbejde med “bjergtagende” følelser der overmander en, som alt konfliktarbejde er. Man kan ikke andet end at føle fuldt ud, når man står i det, og så føler man sig lidt handlingslammet. Men når Mette så kærligt guidede og præsenterede sit “dissocierede” billede, så blev vi istand til at arbejde med det meget mere konkret.

Pernille, mor og adfærdsekspert

linje Harmoniske Unger

 

En workshop hvor du vil føle dig imødeset og imødekommet på det plan du måtte befinde dig i nu. Jeg følte mig tilgodeset som individ, men fik også en vis samhørighed med de andre deltagere, hvor de inderste kringelkroge kan komme ud i lyset og kærligt omfavnet, hvis du ønsker det. For du vil finde ud af, at du er ikke Alene! Det er ikke en svaghed, men derimod en force at turde tage det første skridt ud i ukendt land, en spændende rejse.

Kristina, 35 år

 

linje Harmoniske Unger

Jeg oplevede Mette som dejlig nærværende, ærlig og oprigtig. Jeg oplevede det som, at hun havde en oprigtig interesse i mit liv og de problemstillinger jeg kom med og det gjorde mig tryg og jeg følte, at jeg turde være 100% ærlig.

Christina, mor til to