Bogen VERDENS ENDE – kampen mellem lyset og mørket

“Jeg er rasende, og jeg ser på ham, som om jeg hader ham. Som om han er verdens usleste afskum … Jeg ved det godt, men kan ikke kontrollere mine følelser. De er løbet af sporet … Mit hjerte er lukket, og jeg har forvist ham adgang.

Izak banker desperat på for at komme ind igen, men jeg holder døren. Jeg kan høre ham på den anden side af det mørke, jeg står midt i. Hans gråd bliver til panik, som var han en forladt dyrunge uden chance for at klare sig i vildmarken. Han lyder som en, der får sine indvolde revet ud af maven og har et liv uden adgang til kærlighed i sigte. Jeg kigger ned på mine hænder og ser, at de er smurt ind i blod. Det er mig, der har flået hans indvolde ud. Mine fingre klemmer og vrider dem. Jeg er godt igang med at knuse og forvise en del af Izaks hjerte til alle verdens vinde. Han kigger grådkvalt op på mig. – Er du træt mor?

Jeg punkterer som en ballon, der sprænges, falder sammen og sætter mig ned på gulvet ved siden af ham. Tænk, at hans umiddelbare tolkning af min aggressive adfærd er, at det har noget med mig at gøre. Jeg finder et plaster frem, og sætter det på hans åbne hjertesår.

– Ja, jeg er træt. Jeg er ked af, at jeg råbte af dig, det skal jeg ikke. Det har ikke noget med dig at gøre. Jeg er lidt ked af det idag. Det har intet med dig at gøre. Jeg elsker dig altid Izak, jeg glemte bare at mærke det … Jeg får fat i kærligheden og lukker Izak ind i mit hjerte igen. Han smiler forpustet. Han er lettet over ikke længere at være forvist og forladt i mørkets kulde og ensomhed. Han er i sikkerhed. Hjemme i mit hjerte, hvor der altid er varmt og trygt. Jeg skuler til døren. Jeg har ikke tillid til, at vinden ikke blæser den op og kyler ham ud igen. Det har han sikkert heller ikke.”

Ovenstående er et uddrag fra Mette Zommers fanstiske selvbiografiske bog VERDENS ENDE, udgivet af forlaget mellemrum. Mette Zommer kontaktede mig for en del måneder siden og spurgte, om jeg ville læse hendes bog, da den indeholder mange lighedspunkter med de budskaber, som jeg formidler.

Jeg sagde med det samme ja og bogen lå længe på bordet og kaldte på mig, dog skulle jeg først være færdig med at skrive min egen, før jeg havde ro og nærvær nok til at suge historien til mig.

Det har jeg i den grad gjort nu. Faktisk så meget, at historien slet ikke kan slippe igen.

Mette Zommer beskriver til fulde det kaos og mørke, som en barndom præget af alkohol og psykisk vold skaber hos et barn, og om hvordan sådan opvækst rækker besnærende bånd langt ind i voksenlivet i form af spiseforstyrrelse, selvhad, depression og angst.

Men Mette Zommer gør også noget andet, som er ret enestående. Hun viser os, at healing er muligt og hun viser os, at selv den tungeste arv indholder kærlighed og visdom.

VERDENS ENDE er en fortryllende fortælling, der tager dig med ned i de mørkeste dybder såvel som med op til de ypperste højder.

Mette Zommer skriver hudløst ærligt, hvor ingen undgår hendes skarpe, bevidsthedssøgende blik – allermindst hende selv. Men til trods for den sønderlemmende smerte, gruen og kaosset, er det alligevel kærligheden, der er bogens fundament. Kærligheden til livet, med alt hvad det indeholder.

Hver gang mørket bliver for overvældende, lykkes det Mette Zommer at lade en sprække lys komme ind. Og det er alt, der skal til for at gøre kærligheden allestedsnærværende…

VERDENS-ENDE-OMSLAG-endelig-big

 

Du kan læse mere om Mette Zommer og bogen VERDENS ENDE her